PFAS-forurenet drikkevand på Fanø skal renses

Annonce – Dato 23 Feb 2023

Et innovativt vandbehandlingsanlæg fra SILHORKO løser opgaven.

PFAS-forurenet drikkevand på Fanø skal renses En midlertidig løsning med kulfilter og UV-anlæg, leveret i oktober 2022, fungerer indtil det permanente ionbytteranlæg bliver etableret.

Det høje indhold af evighedskemikaliet PFAS i drikkevandet på Fanø har skabt stor bekymring. Men en løsning er nu fundet. Ved hjælp af avanceret ionbytterteknologi har danske SILHORKO designet en rensningsmetode, der kan eliminere PFAS i drikkevandet, og et færdigbygget vandbehandlings­anlæg er aktuelt ved at blive installeret på Fanø.

PFAS-indholdet dobbelt så højt som grænseværdien

Grænseværdien for indholdet af PFAS i drikkevand er sænket markant fra 100 til 2 nanogram pr. liter. Hos Fanø Vand er PFAS-indholdet 4 nanogram pr. liter – altså dobbelt så højt som den nye grænseværdi.

Det fik Fanø Vand til at skride til handling, og de kontaktede den danske producent af vandbehandlings­anlæg, SILHORKO, der har stor erfaring med specialløsninger til både vandværker og industrien.

”Vi har været under stort pres for at finde en løsning, for det er selvfølgelig vigtigt for os at kunne overholde alle bekendtgørelser omkring kvaliteten af vores drikkevand. Men løsningen lå ikke lige for. For vi kunne jo ikke bare gå til en leverandør, der havde et færdigt anlæg, som vi kunne installere – det eksisterede ikke,” siger Kaj Svarrer, bestyrelsesformand for Fanø Vand, og fortsætter:

”Vores samarbejde med SILHORKO går langt tilbage, og det var derfor helt naturligt for os at søge deres hjælp for at løse denne udfordring. Som en lille virksomhed uden analyse- eller forskningsafdeling er vi dybt afhængige af gode samarbejdspartnere, hvis ekspertise vi kan trække på.”

SILHORKOs afdelingschef og produktspecialist indenfor ionbytningsteknologien, Søren Duch-Hennings SILHORKOs afdelingschef for Drikkevand, Arne Koch (venstre), og kemiingeniør og produktspecialist indenfor ionbytningsteknologien, Søren Duch-Hennings (højre), der her viser den type ionbyttere, der bliver brugt i anlægget.

Fra succesfuldt pilotforsøg til rensningsanlæg i fuld størrelse

Fanø Vand og SILHORKO igangsatte et pilotforsøg, der hurtigt viste, at gængse rensningsmetoder ikke var tilstrækkelige overfor det fanøske vand. Derfor designede SILHORKOs ingeniører et innovativt forsøgsanlæg med avanceret ionbytningsteknologi.

”Normalvis bruger vi ionbytningsanlæg til at fjerne kalk eller salt fra vandet, men en af vores erfarne kemiingeniører så potentiale i, at vi med den rette type ionbytter kunne fjerne PFAS i stedet,” siger Arne Koch, afdelingschef for Drikkevand i SILHORKO.

Den rigtige løsning

Ionbytningsteknologien viste sig at være den helt rigtige løsning, og resultaterne af et pilotforsøg talte deres eget tydelige sprog. Rensningen sænkede ikke bare indholdet af PFAS til under grænseværdien – den eliminerede det.

Da pilotforsøget havde kørt i mere end et halvt år, og målingerne fortsat viste et PFAS-indhold langt under grænseværdien, gik SILHORKO i gang med at designe og bygge et rensningsanlæg i fuld størrelse på baggrund af pilotprojektet.

UV-desinfektionsanlæg Vandets vej fra boring til vandhane på Fanø, efter det nye vandbehandlingsanlæg fra SILHORKO er installeret. Efter ionbytningsanlægget tilføjes et UV-desinfektionsanlæg for at sikre, at drikkevandet også er komplet frit for bakterier og vira.

Midlertidig kulfiltrering

Indtil det nye anlæg står klart, har SILHORKO opsat et midlertidigt kulfiltreringsanlæg på Fanø, der sørger for at sænke PFAS-indholdet i det fanøske drikkevand med cirka 40 procent.

Det færdige anlæg er lige nu i gang med at blive installeret. Når det står klart, kan det rense hele 150 m³ (150.000 liter) drikkevand i timen.

Læs mere om SILHORKOs løsninger til rent drikkevand HER

Yderligere information: www.silhorko.dk, tlf. 87 93 83 00.